Lidt historie om Schelenborg Gods
Schelenborg har historie så langt tilbage som 1200 tallet og den mest navnkundige ejer, er vel nok Marsk Stig, som blev dømt for ”kongemordet” i Finderup lade, og frataget sit gods og erklæret fredløs.
Sit nuværende navn fik herregården, da landdrost von Vittinghof Scheel i 1671 købte den - og alle 4 kirker på Hindsholm. Schelenborg var derefter i familien Juel-Brockdorffs eje, indtil den i 1982 overgik til Kjeld Kirk Kristiansen.
Hovedbygningen i sin nuværende form stammer fra 1843.
I 1993 blev Stutteri Ask så startet med avl af springheste, med konkurrence for øje.
Stutteri Ask har sit navn fra Schelenborgs tidligere navn ”Eskebjerg” – der betød – ”Bakken med Asketræerne”.